6 sandheder om tendinopatier

runnders_feet

1) En tendinopati (seneskade) kommer som følge af en overbelastning. Enten ved for mange gentagelser med relativ lav belastning (eg. løb, spark, spring) eller en stor pludselig belastning/ traume. Skaden er en overrivning af sene-fibrene, det starter en inflammation. Er overrivningen tilpas stor kommer der hævelse, rødme, varme, smerter og nedsat funktion. (det kommer også ved helt små overrivninger, der mærkes det bare ikke)

2) For at komme sig over en tendinopati skal man først og fremmes holde pause. Det gælder indtil inflammationen (og hævelsen) har lagt sig og/eller er stabil. dvs. at den ikke hæver når det bruges let. MEN pause heler desværre ikke det beskadigede senevæv.

3) Det er et must at træne senevævet op på ny. Pausen gør at inflammationen kan nå at lægge sig lidt, men senen har taget skade, og det kan ingen pause fikse. Derfor skal senevævet belastes langsom men sikkert, med progredierende belastning (low-load –> high-load –> excentrisk –> high-speed –> plyometrisk). Jeg vil altid anbefale at gøre dette under supervision af en fysioterapeut. Da en ny overbelastning vil kunne risikere at starte hele processen forfra.

4) 6-9 måneder må du forberede dig på at genoptræningen tager. Det er den tid senevæv tager om at hele og styrkes. (muskler 2-8 uger; knogler 3-8 uger; sener 6-9 måneder; ligamenter 6-12 måneder; ledbrusk >12 måneder) Dermed ikke sagt at du har ondt i 6-9 måneder, men vævet er beskadiget og svækket i så langt tid. Derfor er den vigtigste parameter, tålmodighed – desværre 🙁

5) Din seneskade er kommet af en årsag! Der er 2 ting som gør sig gældende: Hvor stærk er senen og hvor meget belastes den. Overstiger belastningen styrken (husk at det også kan være den akkumulerede belastning), så kommer skaden. Find derfor frem til årsagen, hvis ikke blot årsagen ligger i alt for drastisk øgning af træningsmængde. Husk nu at senevævet tager 6-9 måneder om at styrkes!

6) Det diskuteres om det beskadigede vævet nogensinde bliver godt og brugbart igen, eller om det blot er det tilstødende væv som bliver stærkere. Men ét er sikkert, senen vil aldrig blive 100% igen! Den størst disponerende faktor for at erhverve sig en skade er: at man har haft den før!